Informeret samtykke: hvad ordet betyder, når du fotograferer et menneske

Et ord, der lyder tungere, end det er

Når vi på kurset taler om informeret samtykke, ser jeg ofte et lille sæt skuldre gå op hos begyndere. Det lyder som jura, formularer og risiko. Men ordet beskriver noget, de fleste allerede gør, når de er ordentlige over for et andet menneske: du fortæller, hvad du vil, og den anden siger ja med åbne øjne.

Det vigtige ord er informeret. Et ja får først værdi, når personen ved, hvad hun siger ja til. Hvis du bare spørger, om du må tage et billede, og personen nikker, har du fået tilladelse til et øjeblik, ikke til en historie, der kan hænge på en hjemmeside eller en væg i månedsvis.

I de her efterårsuger, hvor mange af jer tager ud og møder naboer, foreningsfolk og håndværkere for første gang, er det et godt tidspunkt at få ordene på plads. Det tager ti minutter at forstå, og det ændrer, hvordan du står foran det andet menneske.

Hvad personen skal vide, før hun siger ja

Der er en kort liste af ting, som en person har ret til at vide, inden du løfter kameraet. Du behøver ikke læse dem op som en kontrakt, men du skal kunne sige dem med dine egne ord, og de skal være sande. Bliver du usikker på noget, er det et tegn på, at du ikke har tænkt det færdigt.

Husk også, at folk ikke altid kan forestille sig, hvad et billede kan blive til. En kvinde, der siger ja til et portræt i sin have, tænker på et fint billede, ikke på at det bliver delt af hendes arbejdsplads. Din opgave er at gøre mulighederne konkrete, uden at skræmme og uden at pynte.

• Hvad projektet handler om, og hvem der står bag
• Hvor billederne vises: serie, udstilling, nettet
• Om hun kan blive genkendt, og hvad det kan betyde
• Hvor længe du gemmer billederne
• At hun må sige nej, også bagefter

Samtykke er ikke en underskrift alene

Mange tror, at en underskrevet seddel afslutter sagen. Det gør den ikke. En underskrift kan være sat af høflighed, af travlhed eller fordi man ikke ville være besværlig. Samtykke er en samtale, der foregår over tid, og papiret er kun et spor af den.

Jeg lærer kursisterne at spørge to gange: først inden optagelsen, og igen når billederne er valgt. Viser du personen de billeder, du overvejer at bruge, og fortæller, hvordan de skal stå sammen med teksten, giver du hende en reel chance for at rette. Det er her, de fleste misforståelser kommer frem, mens de stadig er små.

Skriftlig bekræftelse er alligevel en god vane. En kort besked på mail eller sms, hvor du gentager aftalen, er nok. Den beskytter begge parter, og den tvinger dig til at formulere, hvad du har lovet.

Når nogen ikke kan vurdere konsekvensen

Nogle mennesker kan ikke uden videre overskue, hvad et ja betyder. Børn, mennesker i krise, folk der lige har mistet, eller en ældre borger, der er glad for besøget og derfor siger ja til alt. Her må du gå langsommere frem, og nogle gange lade være.

Ved børn skal forældrenes samtykke på plads, og barnet skal alligevel høres på sin egen måde. Hos folk i en skrøbelig situation spørger jeg mig selv, om det her billede tjener historien eller kun mig. Hvis svaret er det sidste, lægger jeg kameraet fra mig.

Det er en del af ansvaret at kunne sige til sig selv: den historie venter, eller den fortælles uden ansigter. Det er ikke at fejle som dokumentarist. Det er at forstå, at tilliden i et lokalsamfund tager lang tid at bygge og kort tid at miste.

Retten til at fortryde

Et samtykke kan trækkes tilbage. Det er den regel, flest glemmer, og den, der betyder mest for den, du har fotograferet. Hvis en person ringer og siger, at hun alligevel ikke vil være med, skal du tage det alvorligt, også selvom billedet er det bedste i serien.

I praksis betyder det, at du på forhånd aftaler, hvordan hun kan nå dig, og hvor lang tid hun har, før serien bliver samlet eller vist. Hvad der kan trækkes tilbage, afhænger af, hvor langt arbejdet er nået. Er billedet ikke offentliggjort, fjerner du det. Er det, gør du, hvad du med rimelighed kan.

Fortæl hende det ærligt fra start. Det er bedre at sige, hvad du kan og ikke kan, end at love noget, du ikke kan holde. Den ærlighed gør ofte folk mere villige til at sige ja i første omgang.

• Giv et kontaktpunkt, hun kan bruge
• Aftal en frist, hvor det er nemt at ombestemme sig
• Skriv ned, hvad der er sagt, og hvad der er gjort

Sådan tager du det med ud i marken

Det mest praktiske råd er også det enkleste: sig det højt. Stå med kameraet nede, fortæl hvem du er, hvad du laver, og hvad billederne skal bruges til. Lyt til svaret, også til pauserne. En tøven er information, ikke en hindring.

Tag et lille kort eller en kort tekst med, hvor dit navn, formålet og din kontaktmåde står. Det giver ro, især hos mennesker, der ikke kender dig. Og hold dig til det, du har sagt. Hvis historien ændrer retning undervejs, så gå tilbage og spørg igen.

På kurset øver vi netop dette i rollespil, før vi tager ud. Det lyder akavet, men det er billigt at være akavet i et klasseværelse. Det er dyrere at være det på en fremmeds trappe.