Hvad redigering af en billedserie koster, og hvad der driver prisen

Prisen ligger mest i tiden, ikke i udstyret

Når nogen spørger mig, hvad det koster at redigere en billedserie, starter jeg altid et andet sted end ved kroner. Redigering kræver næsten intet udstyr. En almindelig bærbar, et program til at gennemse og beskære billeder og et par timer med ro er nok til at komme i gang. Det, der koster, er tid, og tiden er sværere at overskue, end de fleste tror.

Mange begyndere regner med en aften. De har taget cirka to hundrede billeder en lørdag i marken og tænker, at det må kunne klares hurtigt. Min erfaring fra undervisningen i Roskilde er, at selve udvælgelsen tager længere end optagelsen. Du skal se hvert billede flere gange, før du ved, hvad det kan, og hvad det ikke kan.

Derfor siger jeg til nye kursister, at de skal sætte tid af til redigeringen lige så seriøst, som de sætter tid af til at tage ud og fotografere. Det er den første og vigtigste post i regnestykket.

Billedmængden afgør, hvor længe du sidder

Jo flere optagelser du kommer hjem med, jo længere tid går der med at gennemgå dem. Det lyder indlysende, men effekten er større, end man regner med, fordi hver gennemgang kræver sin egen koncentration. Første runde sorterer det tydeligt mislykkede fra: sløret, lukkede øjne, forkert tidspunkt. Anden runde samler de billeder, der overhovedet kunne fortælle noget.

Tredje runde er den svære. Her sidder du med måske tyve billeder, som alle er brugbare, og skal vælge de otte til tolv, der bærer serien. Den runde tager ofte længere, end de to første tilsammen, fordi du nu vælger mellem gode billeder og ikke mellem gode og dårlige.

En tommelfingerregel fra vores forløb: regn med omtrent lige så lang tid til redigering som til selve feltarbejdet. Det passer ikke altid, men det er et ærligere udgangspunkt end en aften.

• Første runde: fjern det åbenlyst mislykkede
• Anden runde: saml de billeder, der kan fortælle noget
• Tredje runde: vælg serien blandt de gode

Beskæring og sekvens koster koncentration

Når billederne er valgt, begynder det egentlige arbejde. Beskæring ser enkel ud, men et billede kan skifte karakter, hvis du fjerner en kant eller flytter fokus en smule mod midten. Du skal bestemme, om beskæringen tjener personen på billedet eller bare passer til et format. Det kræver, at du prøver flere versioner og lægger dem ved siden af hinanden.

Sekvensen er næste post. En serie er ikke en bunke billeder, men en rækkefølge, hvor hvert billede svarer på det foregående. Jeg lader kursisterne printe små kopier og lægge dem på et bord, fordi man kan flytte rundt med dem uden at klikke. Papiret koster næsten ingenting, men det sparer mange timer foran skærmen.

Det er netop her, serien bliver til én fortælling i stedet for ti enkeltbilleder, og her bruger de fleste mere tid, end de havde regnet med.

Billedtekster er en lille post med stor betydning

Til hver serie hører korte billedtekster, og de er billigere i tid end resten, men ikke gratis. En god billedtekst på to eller tre linjer fortæller, hvem personen er, hvor billedet er taget, og hvad der sker, uden at gentage det, øjet allerede ser. Det lyder lidt, men den skal skrives, rettes og læses højt.

Her hjælper Sofie Winther vores kursister, fordi hun er journalist og vant til at skære en sætning ned, til den kun indeholder det nødvendige. Mange begyndere skriver for meget, og så konkurrerer teksten med billedet.

Regn med en halv til en hel time til hele rækken af billedtekster, hvis du allerede har interviewnoter ved hånden. Mangler du noter, må du ringe til personen og spørge, og så vokser posten. Det er endnu en grund til at skrive ned undervejs i marken.

Det, der ofte fordyrer arbejdet uden at forbedre det

Der er nogle vaner, som får regnestykket til at vokse uden at gøre serien bedre. Den største er at redigere uden en klar idé om, hvad serien skal handle om. Så skifter du mening hver gang, du ser et nyt billede, og begynder forfra. Skriv et par sætninger om fortællingen, før du åbner det første billede.

En anden er at finpudse farver og kontrast på billeder, du alligevel ikke kommer til at bruge. Vent med den slags, til udvalget er fastlagt. En tredje er at spørge om råd for sent. Et par friske øjne tidligt sparer ofte en hel aftens arbejde, fordi andre straks ser, hvilke billeder der gentager hinanden.

Endelig koster det tid at redigere, når man er træt. Beslutningerne bliver tilfældige, og du fortryder dem næste morgen. Del arbejdet over to sessioner, så du kan se serien med nye øjne.

• Redigér med en klar idé om serien
• Finpuds først, når udvalget er fastlagt
• Få en ekstra læser ind tidligt
• Del arbejdet over flere sessioner

Sådan regner du selv på det

Skal du regne et overslag, så start med antallet af optagelser og læg de tre runder oven på hinanden. Tilføj tid til beskæring, sekvens og billedtekster, og læg en reserve ind til de fortrydelser, der altid kommer. For en serie på otte til tolv billeder fra en enkelt dags feltarbejde ender de fleste af mine kursister på nogle få timer fordelt over to eller tre sessioner.

Hvis du vil have hjælp, kan du se vores priser, hvor det fremgår, hvad der indgår, og hvordan en henvendelse foregår. Men prøv først selv. Du lærer mest ved at sidde med dine egne billeder og mærke, hvor tiden forsvinder.

Notér undervejs, hvor lang tid hver del tager. Næste gang får du et realistisk tal i stedet for et gæt, og så bliver redigeringen både hurtigere og mere rolig.