Studie eller hjemme hos personen: hvor skal portrættet tages?

To steder, to slags tryghed

Når du skal lede en portrætsession, er det første valg ofte, hvor den skal foregå. På kurset Portrættet som fortælling øver vi begge muligheder, og de giver to meget forskellige oplevelser for den, der sidder foran kameraet. I studiet har du kontrol over lys, baggrund og tid. Hjemme hos personen har du til gengæld ikke kontrollen, men du får en ramme, personen kender i forvejen.

Forskellen handler mindre om teknik end om, hvem der er på hjemmebane. I studiet er det dig, der er vært, og personen er gæst. Hjemme er det omvendt, og det ændrer tonen i samtalen. Mange begyndere vælger studiet, fordi det føles sikkert for dem selv, men det er ikke altid det, der er bedst for den, der skal fotograferes.

Her i midten af efteråret, hvor lyset falder tidligt og lavt, bliver spørgsmålet endnu mere konkret. Et vindue mod syd kan give et blødt sidelys midt på dagen, mens studiet kan give dig samme kvalitet klokken fire, når dagslyset er væk. Begge dele er brugbare, men de passer til forskellige slags historier.

Studiet: ro, kontrol og et tydeligt udtryk

I studiet kan du bygge lyset op fra bunden og gentage det, hvis første forsøg ikke virker. Det giver dig mulighed for at bruge din opmærksomhed på personen i stedet for på tekniske problemer. Når softboxen står, og kameraet er indstillet, kan du sætte dig ned, tale og lytte, og først derefter løfte kameraet.

Studiet har en anden fordel: alle billeder i en serie får en ensartet baggrund og et sammenligneligt lys. Det er nyttigt, hvis du vil lave flere portrætter af mennesker fra samme lokalsamfund og lade dem stå side om side. Læseren sammenligner så ansigterne, ikke omgivelserne.

Ulempen er, at et rent rum kan føles som en skoleopgave eller et pasfoto. Nogle sidder stift og ser på linsen, som om de bliver eksamineret. Du skal derfor bruge de første ti minutter på noget helt andet end billeder: en kop kaffe, et par spørgsmål, en pause, hvor kameraet ligger på bordet.

• Fuld kontrol over lysretning og styrke
• Samme opsætning kan gentages på tværs af personer
• Kræver tid til at gøre rummet mindre formelt

Hjemme hos personen: detaljer, der fortæller

Hjemme hos personen møder du ting, du ikke selv kunne have fundet på: et slidt køkkenbord, en vindueskarm med planter, et fotografi på hylden. De detaljer fortæller noget om livet, og de giver personen noget at tale om. Mange slapper af, fordi de kan række ud efter en kop eller vise dig et minde midt i samtalen.

Til gengæld skal du være klar til at arbejde med det lys, der er. Det kan være en mørk stue med en enkelt lampe, og så handler opgaven om at flytte stolen tættere på vinduet og acceptere lidt grovere korn. Du lærer at læse rummet hurtigt, og det er en færdighed, vi træner på kurset før feltarbejdet.

Vær også opmærksom på, at du kommer ind i et privat rum. Aftal på forhånd, hvilke rum du må bruge, og om der er ting, personen ikke ønsker med på billedet. Den aftale er en del af samtykket, og den gør sessionen roligere for jer begge.

• Omgivelserne bliver en del af fortællingen
• Lyset er ukontrolleret og kræver øvelse
• Kræver en tydelig aftale om, hvad der må fotograferes

Det, vi ser hos kursisterne

Når kursister prøver begge steder, sker der ofte det samme. I studiet bliver billederne tekniske og pæne, men lidt tilbageholdte. Hjemme hos personen bliver billederne mere ujævne, men flere af dem har et øjeblik, hvor personen glemmer kameraet. Det er sjældent lysets skyld. Det er samtalen, der gør forskellen.

Derfor beder vi dig lave den første session hjemme hos en, du kender, og den anden i studiet med en, du ikke kender. Så oplever du selv, hvordan tryghed flytter sig. Kender du personen, bærer relationen sessionen. Kender du dem ikke, må rummet og din rolighed bære den.

Efter begge sessioner sætter vi billederne ved siden af hinanden og taler om, hvad personen sagde, mens du fotograferede. Ofte er det sætningen lige før en pause, der peger på det bedste billede, og den sætning er lettere at fange, når du ikke står og justerer en lampe.

Vores anbefaling

Begynd hjemme hos personen, og brug studiet som supplement. Det lyder måske omvendt, fordi studiet virker som det trygge sted at starte, men tryghed handler om den, du fotograferer. Et hjemmebesøg giver dig historier, detaljer og en naturlig samtale, og det er netop det, et portræt som fortælling lever af.

Tag studiet i brug, når du vil have en serie med ensartet udtryk, når vejret eller lyset gør hjemmebesøget svært, eller når personen selv foretrækker at komme til dig. Det er også et godt sted at øve lys, før du tager ud. Mange kursister bruger en eftermiddag i studiet som opvarmning.

Den bedste løsning er ofte en blanding: en samtale hjemme, hvor du lærer personen at kende, og en kort session i studiet bagefter, hvis du vil have et roligt, tydeligt ansigtsbillede. Så får du både den ægte stemning og den tekniske ro.

• Start hjemme hos personen, hvis du kan
• Brug studiet til ensartede serier og dårligt vejr
• Kombinér gerne begge i samme forløb

Før du pakker kameraet

Uanset valg gælder nogle få ting. Ring til personen dagen før, og fortæl kort, hvad du vil, hvor længe det tager, og hvad billederne skal bruges til. Spørg, om der er noget, personen helst vil undgå. Det tager fem minutter og sparer meget akavet stilhed.

Medbring en lille ting at gøre med hænderne under samtalen, som en notesbog, og lad kameraet ligge de første minutter. Når personen begynder at fortælle, kan du uden at afbryde tage kameraet op. Vis gerne et par billeder på skærmen undervejs, så personen kan sige til, hvis noget føles forkert.

Til sidst: luk sessionen ordentligt. Tak, fortæl hvornår personen hører fra dig, og lov kun det, du kan holde. Den afslutning betyder mere for næste gang, du banker på, end nogen lysopsætning gør.