Seks fejl i portrætsessionen og hvordan du undgår dem

1. Du begynder at fotografere, før I har talt sammen

Den mest almindelige fejl, jeg ser på kurset, er at kameraet er oppe i det øjeblik, personen træder ind ad døren. Du har travlt med at udnytte lyset, og personen står tilbage uden at vide, hvad der skal ske. Resultatet er stive skuldre, et høfligt smil og et billede, der kunne forestille hvem som helst.

Sæt i stedet ti minutter af til en kop kaffe, uden kamera. Fortæl, hvad billederne skal bruges til, hvor længe det varer, og at personen må sige til, hvis noget føles forkert. Spørg, hvordan vedkommende har det med at blive fotograferet. Mange svarer ærligt, at de hader det, og så ved du, hvor du skal være forsigtig.

Når kameraet til sidst kommer frem, er det ikke længere et fremmed objekt, men en del af en samtale, I allerede er i gang med.

2. Du giver for mange anvisninger

Når vi bliver nervøse, begynder vi at instruere: drej hovedet lidt, hænderne ned, kig væk, kig tilbage. Efter fem minutter har personen glemt sig selv og spiller en rolle, hun ikke selv har valgt. Billederne bliver pæne, men tomme.

Prøv at give én anvisning ad gangen og lad den stå, til den har virket. Hold gerne pauser, hvor du bare ser og venter. Ofte kommer det ægte øjeblik lige efter, at personen tror, at billedet er taget, og slapper af.

En god vane er at beskrive, hvad du ser, i stedet for at kommandere. Sig for eksempel, at lyset falder smukt på hænderne, og at du gerne vil blive her lidt. Det virker som en indbydelse og ikke som et krav.

• Én anvisning ad gangen
• Vent på pausen efter det opstillede billede
• Beskriv det, du ser, frem for at kommandere

3. Du vælger lyset før personen

Mange begyndere bruger det meste af sessionen på at stille lampen helt rigtigt, mens personen sidder og venter. Det tager energien ud af rummet. Tekniske valg er vigtige, men de skal tjene portrættet og ikke omvendt.

Forbered opstillingen, før gæsten kommer. Brug et stand-in, en stol eller dig selv til at tjekke lyset ved et vindue eller en softbox, og lav kun små justeringer undervejs. Så kan din opmærksomhed ligge hos personen, når det gælder.

I efterårsugerne er dagslyset lavt og blødt, og det er en gave til portrætter. Sæt personen nær et nordvendt vindue, og lad lyset gøre arbejdet. Du behøver sjældent mere end en reflektor og tålmodighed.

4. Du overser tavsheden

Tavshed i en portrætsession føles ubehagelig, så vi fylder den med snak eller med lukkerlyd. Men tavsheden er ofte det sted, hvor personen holder op med at præsentere sig selv og blot er til stede. Det er her, billedet kan vise noget ægte.

Øv dig i at holde kameraet oppe og vente tre-fire sekunder længere, end du har lyst til. Smil, hvis det passer, men lad være med at tale. Personen vil som regel selv bryde stilheden, og det, der kommer, er ofte mere sandt end svaret på dit spørgsmål.

Det kræver øvelse at være tryg i tavsheden. Prøv det først på en ven, og læg mærke til, hvordan dit eget åndedræt ændrer sig, når du venter.

5. Du viser aldrig personen billederne

Nogle fotografer holder skærmen skjult af frygt for at miste kontrollen. Men en person, der aldrig får lov at se, hvad du laver, bliver usikker og trækker sig. Det kan mærkes i ansigtet efter få minutter.

Vis et par billeder undervejs, og spørg, hvad personen synes. Du behøver ikke følge alle kommentarer, men du viser respekt, og ofte får du vigtig information: en side af ansigtet, som personen ikke kan lide, eller en detalje i rummet, som betyder noget.

Det er også en del af samtykket. Personen skal vide, hvad du tager, og have mulighed for at sige fra, mens det stadig er let at gøre.

• Vis nogle billeder midtvejs
• Spørg, hvad personen lægger mærke til
• Notér det, der er sagt, til senere

6. Du glemmer at afslutte ordentligt

Sessionen slutter ofte brat: kameraet ned, tak for i dag, og så er personen ude ad døren. Men netop afslutningen afgør, hvordan personen husker oplevelsen, og om hun senere tør stille op igen eller anbefale dig videre.

Sæt tid af til at takke, fortælle, hvad der sker nu, og hvornår personen hører fra dig. Aftal, hvordan billederne deles, og hvem der må se dem. Skriv det gerne ned og send det samme dag.

Overhold din aftale. Hvis du har lovet at sende tre udvalgte billeder inden for en uge, så gør det. Tilliden, du har opbygget i studiet, hviler på, at små løfter holder.