veriklo.netKontakt
← Blog
Etik og samtykke

Samtykke og respekt, når efterårets portrætter skal laves

Mørket kommer tidligere, og flere vil fotograferes indendørs. Mette gennemgår, hvordan du de kommende måneder får et ægte samtykke og passer på de mennesker, du fotograferer.

Mette Lindqvist

5 min. læsning

Samtykke og respekt, når efterårets portrætter skal laves

Efteråret ændrer, hvordan vi mødes med dem, vi fotograferer

Når dagene bliver kortere, flytter mange af vores portrætsessioner ind i stuer, køkkener og værksteder. Det er en fin tid at fotografere, fordi lyset er blødt og folk har mere ro på. Men det betyder også, at du kommer tættere på menneskers private rum, og det stiller andre krav til dig end en gåtur på torvet.

Jeg har i mange år oplevet, at de fleste fejl ikke begås af dårlige hensigter, men af travlhed. Man glemmer at spørge, eller man spørger på en måde, hvor det er svært at sige nej. Derfor vil jeg i dette indlæg tale om de små vaner, der gør samtykket ægte, så du kan tage dem med ind i de kommende måneder.

Spørg om lov, mens du stadig kan høre et nej

Samtykke begynder længe før kameraet løftes. Når du aftaler et besøg, så fortæl kort, hvad billederne skal bruges til, hvem der kommer til at se dem, og hvor længe du vil have dem liggende. Sig det med dine egne ord, og lad personen stille spørgsmål. Et ja givet i en sms ved aftenstid er ikke det samme som et ja givet ansigt til ansigt.

Husk, at mange siger ja af høflighed. Hvis du mærker tøven, så giv plads til den. Sig for eksempel, at du gerne hører, hvis det ikke passer alligevel, og at det ikke koster dig noget. Et nej, der bliver taget venligt imod, gør resten af mødet mere ærligt, og det mærker man i billederne.

Hjemmet er ikke et studie

Når du fotograferer i en andens hjem, er du gæst. Spørg, før du flytter en lampe eller åbner en dør. Spørg, hvilke rum der er fri adgang til, og hvilke der ikke er. Familiebilleder på hylder, post på bordet og navneskilte på døren kan afsløre mere, end personen har tænkt over, og du er ansvarlig for, hvad der kommer med i rammen.

Tag dig tid til at kigge på baggrunden, inden du trykker af. Ser du adresser, børn i baggrunden eller private papirer, så ændr vinkel eller bed om lov. Det tager et halvt minut og sparer jer begge for ubehag senere. Mennesker husker, om de blev behandlet med omtanke, længe efter at de har glemt, hvordan lyset faldt.

  • Spørg, før du flytter på ting i rummet
  • Tjek baggrunden for adresser og private papirer
  • Aftal på forhånd, hvilke rum der er åbne
  • Vær opmærksom på børn og pårørende i billedet

En god regel er at lade personen se et udvalg på kameraets skærm, mens du stadig er der. Det er ikke for at give afkald på dit fotografiske skøn, men for at vise, at billederne også tilhører den, der står på dem. Nogle bliver overraskede over, hvad de ser, og nogle ønsker enkelte billeder udeladt.

Tag den ønske alvorligt, også når billedet er det bedste i serien. Du kan ofte finde en anden vej til historien. Og skal du bruge billeder i en serie med billedtekster, så læs teksten op for personen, så der ikke opstår misforståelser om citater eller navne. Det er langt lettere at rette inden udgivelse end bagefter.

Når samtykket skal kunne trækkes tilbage

Mennesker ombestemmer sig, og det må de gerne. Fortæl derfor allerede ved første møde, hvordan personen kan kontakte dig, hvis vedkommende fortryder, og at du vil tage det alvorligt. Skriv gerne aftalen ned i få linjer, så ingen er i tvivl om, hvad der er sagt ja til.

Særlig varsom skal du være med sårbare mennesker: ældre, der måske ikke helt overskuer, hvor billederne havner, og børn, hvor forældrenes samtykke ikke er nok til at fjerne dit eget ansvar. Spørg dig selv, om du ville være tryg ved, at billedet blev vist for naboen. Hvis svaret er nej, så ligger der et svar i det.

  • Giv personen dine kontaktoplysninger
  • Skriv aftalen ned i få, klare linjer
  • Vær ekstra varsom med ældre og børn

En lille huskeliste til de kommende uger

Inden du tager ud i efterårets mørke for at fotografere, så gennemgå tre ting: Har personen fået at vide, hvad billederne bruges til? Har du spurgt om lov til de rum og ting, du vil have med? Ved personen, hvordan vedkommende kan sige fra bagefter? Kan du svare ja tre gange, er du godt på vej.

I forløbet arbejder vi med netop dette i øvelser, hvor du får lov at prøve samtalen om samtykke af, før du står i en virkelig situation. Det lyder lidt stift, men de fleste oplever, at det bliver naturligt hurtigt. Og det er den ro, der gør, at folk lukker dig ind.

Etik er ikke en hindring for gode billeder, men grunden under dem. Når du tager dig tid til at spørge, lytte og vise, åbner folk sig, og det er dér, de ægte historier ligger. Tag samtalen om samtykke med dig ind i efteråret, hold den kort og venlig, og lad den fortsætte, mens du arbejder. Så bliver både billederne og mødet noget, I begge kan stå ved.