Fem fejl i interviewet, og hvordan du undgår dem

1. Du taler mere end personen foran dig

Den mest almindelige fejl hos begyndere er, at de fylder stilheden ud. Man stiller et spørgsmål, får et kort svar og skynder sig at stille det næste, fordi pausen føles pinlig. Men det er netop i pausen, at folk begynder at fortælle det, de ikke havde planlagt at sige. På kurset øver vi at tælle til fem i stilhed, før vi siger noget.

Jeg har selv set kursister rette sig op i stolen og redde sig selv med et opfølgende spørgsmål, som om den anden havde brug for hjælp. Det havde hun sjældent. Når du lader svaret lande, signalerer du, at du har tid, og at det, der bliver sagt, er værd at lytte til. Mange svarer langt mere ærligt, når de ikke føler sig presset af tempoet.

• Tæl stille til fem, før du siger noget
• Skriv ordet vent i margenen af dine spørgsmål

2. Dine spørgsmål kan besvares med ja eller nej

Lukkede spørgsmål giver korte svar og en samtale, der hurtigt går i stå. Spørger du, om hun kunne lide at bo i gaden, får du et ja. Spørger du, hvordan en almindelig morgen i gaden lød, får du en scene. Den slags spørgsmål begynder ofte med hvordan, hvad eller fortæl mig om, og de inviterer personen til selv at vælge, hvad der er vigtigt.

Forbered gerne ti spørgsmål, men skriv dem om, så de er åbne. Se også på, om hvert spørgsmål kun beder om én ting. Dobbeltspørgsmål forvirrer, og personen svarer typisk kun på den sidste halvdel. Et enkelt, roligt spørgsmål ad gangen giver dig bedre materiale og gør det lettere at finde tråden bagefter, når du skal afgøre, hvad historien egentlig handler om.

• Start med hvordan, hvad eller fortæl mig om
• Stil ét spørgsmål ad gangen

3. Du holder dig for stramt til din liste

Manuskriptet er en støtte, ikke en køreplan. Hvis personen pludselig nævner sin fars værksted eller en bænk ved havnen, som du ikke havde på listen, er det oftest dér, historien ligger. Kursister, der klistrer til papiret, går glip af den slags sidespor, fordi de koncentrerer sig om det næste punkt i stedet for om det, der bliver sagt lige nu.

Øv dig i at lægge notesbogen ned for en stund og følge med. Du kan altid vende tilbage til listen, når samtalen løber tør. Sofie, som underviser i interview, siger ofte, at det bedste spørgsmål i en samtale er det, du ikke havde forberedt. Det kræver, at du faktisk lytter og tør afvige, og det bliver lettere, jo flere gange du har prøvet det.

4. Optagelsen og udstyret fylder for meget

En optager, der blinker midt på bordet, kan få folk til at tale som ved en høring. Placér den lavt, tæt på men ikke i øjenhøjde, og forklar kort, hvad den bruges til. Test lyden på forhånd, så du ikke afbryder undervejs for at kigge på niveauer. Tag altid ekstra batterier med, og lad en lille notesbog stå som reserve.

Den anden fejl er at glemme lyden i rummet. Et køleskab, der brummer, eller en gade med trafik kan gøre en god samtale svær at bruge. Spørg om du må flytte dig til et roligere hjørne, inden I går i gang. Folk siger sjældent nej, og du sparer dig selv for timer med lyd, du ikke kan lytte til, når du sidder med materialet hjemme.

• Test lyden, før personen sætter sig
• Ekstra batterier og en notesbog som reserve

5. Du lytter efter svar, ikke efter historien

Mange kommer hjem med en optagelse, der er fuld af korrekte oplysninger, men uden noget, der bærer. Det skyldes, at de lyttede efter facts under samtalen. Historien ligger ofte i en detalje, et tøvende ord eller en gentagelse. Når personen vender tilbage til det samme emne to gange, er det et tegn på, at det betyder noget.

Efter samtalen sætter jeg mig derfor ned og noterer tre øjeblikke, jeg husker, uden at høre optagelsen igen. Det, der sidder fast, er som regel det, billedserien skal bygge på. Derefter lytter jeg optagelsen igennem og leder efter netop de steder. Det er en enkel vane, men den flytter fokus fra at samle oplysninger til at finde en fortælling, der kan holde til flere billeder og korte billedtekster.

6. Du glemmer at takke og følge op

Samtalen slutter ikke, når optageren slukkes. Spørg til sidst, om der er noget, personen gerne vil tilføje, eller noget hun håber, du ikke bruger. Det giver ofte de bedste sætninger og viser, at du tager ansvaret alvorligt. Aftal også, hvordan du vil vise hende det færdige, og hvornår hun kan forvente at høre fra dig.

Send en kort tak inden for et par dage og hold dit løfte. Den slags betyder meget i et lokalsamfund, hvor folk møder hinanden igen i købmandsbutikken. Ærlighed og respekt er ikke pæne ord på en liste hos os, men det, der afgør, om næste dør bliver åbnet. Det hænger nøje sammen med arbejdet med samtykke, som du møder andre steder i forløbet.

• Spørg, om der er noget, hun ikke vil have med
• Aftal på forhånd, hvordan hun får det at se